Fortællingen om Alling Kloster

Mellem Grauballe og Grønbæk, Ikke langt fra Gjern, ligger ruinen af Alling Kloster ned til Alling sø. Her boede der engang munke med en udsigt så smuk, at det må have været rart at være munk her, selv om en stor del af deres liv foregik med bøn og hårdt arbejde. I december 2024 blev den nye vandrerute, der bugter sig rundt i privat skov, indviet.

I krydset hvor Allingvej og Allinggårdsvej møder Grønbækvej, er der mulighed for parkering (se kortet på næste side). Herfra er der et stykke at gå på grusvej. Undervejs har Museum Silkeborg, Silkeborg Kommune og Nordea Fonden opsat flere infotavler, om de forskellige steder man møder på ruten. Selv om ruten starter på godt fast underlag, er den ikke egent til kørestole og barnevogne. Det kan godt blive udfordrende, når ruten kort efter klostret bliver mere ujævn og bakket. Den gule rute, der går forbi klosteret, er 2,7 km lang. Ruten kan forlænges med den hvide rute, der går forbi mindestenen, på 0,6 km.

På vej mod klosteret, kommer man forbi en mark, hvor England under anden verdenskrigen, kastede våben og sprængstoffer ned til modstandsfolk. Der er ikke meget at se, men alligevel, kan man for en kort stund, tænke sig tilbage til de mørke nætter, hvor unge mænd og kvinder med livet som indsats, har bevæget sig rundt i skoven, mens de sikrede de vigtige hjælpemidler.

Kort efter nedkastningsstedet, møder man et næsten glasklart skilt med det gamle Alling kloster påmalet. Stiller man sig rigtigt, så skoven ligger inden for to vandrette streger, på skiltet, vil man kunne se, hvordan klosteret lå, da det ikke var frihedskæmpere men munke, der havde sin gang i området.

Lidt derefter drejes ned af en sti, der minder om en kreatursti. Er det en periode med megen nedbør, kan stien være sumpet. For enden af den græsbelagte sti, ankommer man til et åbent areal hvor klostret lå. Her er der endnu flere infotavler. En enkelt af tavlerne har et lille hjul monteret. Hjulet skal drejes, indtil det begynder at spille. Nu er der strøm nok, til at høre en af de 7 historier om klostret og dets munke. 

Én af historierne handler netop om, at munkene stod op kl. 2 om natten, for at deltage i en times bøn. Efter bønnen, kunne munkene gå i seng igen. Munkene stod ikke op til morgenmad, da der først var mad omkring kl. 11. I den strenge fastetid, blev der først serveret mad kl. 16. Dagtimerne blev brugt på hårdt arbejde og de 7 daglige bønner.

Alling Kloster var et såkaldt Herre Kloster. Det betød, at klosteret var rigt på jord og evt. andre ejendomme. Munkene byggede klostret i 1200-tallet. Det menes, at benediktinermunkene kom fra Vejerslev Kirke. De ejede blandt andet kirkerne i Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming og Aidt.

Klostret var et firfløjet anlæg, bygget på et fundament af kampesten. I dag kun få sten synlige, da resten af fundamentet er dækket af jord og græs.

Der står nu et træ, der hvor klostergården oprindeligt lå. Klostret blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536. Jorden blev overdraget til Johan Høcken i pant. I 1573 blev jorden lag til Silkeborg Slot.

Tilbage på grusstien, drejes der skarpt til venstre. Vær ekstra opmærksom på dette skilt, da det let kan overses. På den kuperede del af ruten, bevæger man sig forbi flere gamle diger med grøfter. Digernes primære formål var at holde kreaturerne inde eller ude. Derfor lavede kong Christian 7. i 1794 en lov om, at diger skulle være mindst 160 cm høje, eller have en dyb grøft på den ene eller begge sider.

Som det ses på billedet, er digerne ved Alling Kloster ikke længere så høje.

Alt efter årstiden, kan man gå på jagt efter lægeurter fra det gamle kloster. De gror rundt om i skoven. Det blev almindeligt at bruge urterne til prydblomster i landbohaverne. Herfra spredte de sig til naturen.

Ruten forsætter tilbage på grusvejen, mod udgangspunktet. Hvis der er mere energi tilbage, kan du forsætte af hvid rute hen forbi mindestenen.

Tekst og foto: Kuno Nørskov