Begivenheder i Gjern og omegn.
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DNA og fossiler udvider vores stamtræ
Livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet ved
Mikkel Heide Schierup og Felix Riede
28. oktober 2025 @ 18:50 – 21:00
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om
genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder
mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de
foretog sig.
Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år.
Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye
beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre
forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det
har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet
med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet
indtil ret for nyligt, evolutionært set.