Begivenheder i Gjern og omegn.
Den nye danske dokumentarfilm, Human Race, som kan ses på Gjern Bibliotek 19. marts, har været fem år undervejs. Filmen handler om professor Eske Willerslevs ambitiøse projekt med at
kortlægge generne fra 5.000 fortids mennesker og stiller spørgsmål ved, hvordan vi normalt forstår psykiske lidelser.
Med Willerslev i spidsen begiver et internationalt forskerteam sig ud på en historisk omfattende opgave: På fem år vil de kortlægge arvemassen fra 5.000 mennesker, der har ligget begravet i tusinder af år. I takt med at DNA-biblioteket vokser, begynder nye opdagelser at gage form. Kan psykiske sygdomme som depression, ADHD og autisme have rødder tilbage i vores evolutionære fortid? Og kan det være, at det vi i dag ser som sygdomme, faktisk er en integreret del af at være menneske? Noget som altid har ligget i menneskets DNA?
Bag filmen står filminstruktør Simon Lec. Han har tidligere beskæftiget sig med videnskabelige og samfundsrelaterede emner i sine film og har en særlig interesse for, hvordan menneskets identitet og eksistens bliver formet af både arv og miljø. Human Race er ikke kun en dokumentation af et videnskabeligt projekt, men også en rørende personlig historie om en mand, der hele sit liv har kæmpet for at passe ind.
Dokumentarfilmen HUMAN RACE, vises på Gjern Bibliotek som en del af CPH:DOX. (foto: ©Simon Lec)