Begivenheder i Gjern og omegn.
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sepstrup Sande
12. maj @ 18:45 – 21:00
Poul Erik Thystrup, Silkeborg Kommune og ejer af området, Poul Arne Madsen vil tage os med på en guidet tur til Sepstrup Sande, der er et stort område med klitheder med ret store
indlandsklitter, lynghede, småsøer og moser. Hederne gennemløbes af bækken Skærbæk, der er en kildebæk til Salten Å. Området er en del af Natura 2000-område nr 53, og er også en del af fuglebeskyttelsesområde F34. Det er Silkeborg Kommunes største indsande på godt 150 ha, større end Vrads Sande, som er ca. 120 ha.
I 2025 foretog Silkeborg Kommune en større rydning af selvsået træopvækst på 15-20 ha af Sepstrup Sande, på del som ejes af Poul Arne Madsen. Ca. 3500 rummeter flis kom der
ud af det.
Turen er gratis for medlemmer af Gjern Natur
Mødested: Favrholtvej ved indkørsel til nr 9. Herfra er der
ca 750 m at gå til startstedet. Har man en “højbenet” bil,
kan det lade sig gøre at køre ind.