Affaldsindsamling søndag den 21. april

Hjælp Gjern Natur med at holde naturen ren for affald – mød op på et af de mange indsamlingssteder og få et par hyggelige timer. På forhånd tak

Skorup kl 10.
Vi mødes hos Henriette, Skorupgårdsvej 39, til kaffe/rundstykker og fordeling af ruter og sække. Herefter går vi så længe, vi har lyst og returnerer til en øl/vand, sponsoreret af DagligBrugsen Fårvang.
Horn kl 10.
Start på Tingstedet med kaffe og rundstykker og slut med øl/vand, sponsor DagligBrugsen Fårvang
Grauballe kl. 10.
Vi mødes ved hallen. Der vil være en forfriskning til deltagerne i forbindelse med indsamlingen. Gerne tilmelding til Per, 2085 5452 af hensyn til planlægning. I samarbejde med Grauballe Lokalråd.
Resenbro kl 9.
Start med kaffe og rundstykker i fælleslokalet i Resenbro Skole. Herefter fordeling af ruter og indsamling 1-2 timer.
Fårvang kl. 9.30
Start med kaffe og rundstykker hos Ruth Rasmussen, Lærkevej 30. Slut med øl/vand ved Brugsen, sponsor DagligBrugsen Fårvang
Voel kl. 10.30
Vi mødes ved Voel Hallen, Sorringvej 28. Kom og få en forfriskning til samleturen eller start tidligere og få det som en afslutningsforfriskning, mens vi holder status på om alle veje/områder er gennemsøgt. Vi har handsker og poser til alle – men du må også gerne bruge egne poser og fx en gribetang, hvis du har.
I samarbejde med Voel- Sminge Lokalråd
Sminge kl. 9.
Vi mødes ved Sminge Fælled kl 9 til rundstykker og så får folk en rute de skal gå. I samarbejde med Sminge borgerforening
Truust kl 10.
Mødested: ved busskuret, Truust Gade. Truust Kro giver kaffe efter indsamlingen
Sorring/Toustrup kl 9.00
Rundstykker i Forsamlingshuset, sponsoreret af Brugsen. Dagen afsluttes med suppe og øl/vand sponsoreret af lokalrådet. ‘Præmie for det ældste stykke skrald sponsoreret af Lokalrådet. Tilmelding til Stinne på tlf. 22128618
Gjern kl. 9.30
Herredsvejen 2. Start 9.30 med kaffe og rundstykker og uddeling af poser og rute. Gå herefter så længe, I har lyst. Gjern Borgerforening tænder op i grillen og har popcornene klar fra kl. 11:30. Så er der en grillpølse med brød til alle affaldsindsamlere, samt popcorn til børn og barnlige sjæle.